Schøtministeriet

støttet per episode

1003 støtter
Støt Schøtministeriet
Secured by Stripe
Med 52 små satiriske taler i 2014 fik jeg taget hul på noget jeg altid har drømt om, nemlig at starte mit eget satire-program på nettet - hvor der ikke er redaktører, målgrupper eller andre former for begrænsning på indhold. Kun lige nøjagtigt det jeg har lyst til at lave, til lige nøjagtig dem der har lyst til at se det. Nu er vi i 8. sæson og har fået udbygget med interviews med politikere og har ogsåhaft voxpops - og har endda et par nye idéer i ærmet også.

Jeg kan lige så godt sige det som det er: At Schøtministeriet er blevet en ting, en rigtig ting, der findes og som folk er glade for, er simpelthen det fedeste nogensinde. Jeg elsker selv at se satire og selvfølgelig at lave det og nu har jeg fandme mit eget satire program. Lille, jo jo. På nettet, jovist. Men ikke desto mindre mit eget.

Og den eneste grund til at Schøtministeriet har kunne vokse er, at der er nogle helt enormt seje menneske der donerer fast til projektet. Herpå 10er.dk kan man lave et lille abonnement, hvor man donerer et helt valgfrit beløb til os, hver gang der udkommer en tale. Når folk donerer på den måde - fremfor f.eks. et højere engangsbeløb - så ved jeg hvor mange penge jeg har at producere for fremadrettet.

NyUgesTalerne er rimelig nemme at lave, men interviews med politikere kræver både location, flere kameraer, fotografer, klipning osv. I skrivende stund har de donationer vi får, givet mulighed for at betale min producer Andreas Martin ordentligt, hyre komikerne Mads Holm & Sofie Flykt til at hjælpe mig med talerne et par timer, hyre komiker Simon Astrup til at hjælpe mig med at forberede og redigere interviews i nogle timer og hyre Henrik Edelbo som ekstra fotograf til interviewsne.

Så hvis du har lyst til at donere, så gør det en kæmpe forskel for os - og hvis du er typen der har lidt overskud i budgettet til den her slags, så betaler du jo også for folk, som ikke selv har råd.

Men lige meget om du donerer eller ej, så kan du se alle talerne fra Schøtministeriet ganske gratis på min facebook-side.